Priser på leje af pølsevogn – Alt inklusiv og uden overraskelser

Hvad koster det at leje en pølsevogn?
Prisen starter fra 4.500 kr. for et arrangement med op til to timers servering.

Den endelige pris afhænger af flere faktorer som antal gæster, valg af menu og eventuelle tilvalg. Typisk dækker startprisen mindre arrangementer med op til ca. 40 personer, men vi har ingen minimumsbestilling – vi tager en snak og finder den løsning, der passer til netop jeres behov.

Når du vælger at leje en pølsevogn hos os, aftaler vi én samlet pris på forhånd.
Den pris ændrer sig ikke.
Der kommer ingen skjulte gebyrer, ingen tillæg pr. udleveret hotdog og ingen overraskelser bagefter.

I branchen beregnes prisen ofte som en lav grundpris plus betaling pr. enhed. Det kan gøre det svært at gennemskue den reelle pris. Hos os sammensætter vi i stedet menu og rammer i dialog med dig – og du ved præcis, hvad det koster, før vi møder op.

Hvad påvirker prisen?

Prisen kan stige ved:

  • Flere gæster
  • Servering ud over de inkluderede to timer
  • Tilvalg som bøfsandwich eller flæskestegssandwich
  • Vegetariske eller veganske alternativer
  • Drikkevarer som øl, sodavand og Cocio

Drikkevarer kan enten indgå i en samlet løsning eller afregnes pr. forbrug – især virksomheder foretrækker ofte denne model. Private vælger ofte selv at stå for drikkevarer.

Professionelt setup – ingen lange køer

Mange har oplevet lange køer ved en pølsevogn. Det gør man ikke hos os.

Vi er vant til at servere for både 100 sultne håndværkere og rolige arrangementer på plejehjem. Tempoet tilpasses situationen, og vi har altid overblik over afviklingen. Det betyder effektiv servering uden stress – og uden at det går ud over kvaliteten.

Når du lejer en pølsevogn hos os, er alt det aftalte inkluderet i prisen – personale, råvarer, servering og oprydning.
Du skal blot sørge for en almindelig 230V stikkontakt og et sted, hvor vognen kan holde.

Scroll to Top